Lær om verden

Når denne side er helt klar, vil du her kunne finde alle Grøn Visions undervisningsmaterialer, tilhørende opgaver, quizzer samt inspirende artikler m.m.

I menuen til højre finder du Grøn Visions tre første undervisningsmaterialer omkring Hydrogen og Brændselsceller, Bioenergi og Vindenergi. Materialerne er udviklet af dygtige studerende ved DTU og præsenterer en teknologisk tilgang til de velkendte gymnasiefag. For at materialerne skal inspirere eleverne, har vi valgt at tage udgangspunkt i de teknologier, der benyttes ude i virksomhederne lige nu, og inkluderet både teori, eksperimentelle øvelser samt perspektiverende artikler. Beregningsøvelserne er bygget op omkring den problemløsningsmetode man bruger på universitetet, og vi fokuserer på at sætte teorien ind i en sammenhæng, der kan relateres til elevernes hverdag.

Materialerne er bygget op af en række artikler, der både kan benyttes som hele undervisningsforløb samt enkeltstående tekster. Vi dækker både kernestof og supplerende stof i alle materialerne og derfor, er der rig mulighed for at passe det ind i undervisningens pensum. 

Der kommer løbende nye undervisningsmaterialer og de vil alle kunne downloades fra dette site. Kig derfor forbi jævnligt og lad dig inspirere.

Hvis du er elev, og mangler inspiration til et projekt eller gerne vil skabe en kontakt til DTU, så skriv til forfatteren af undervisningsmaterialet eller kontakt lederen af Grøn Vision, Sebastian Krumhausen på sk@gronvision.dk.

Vi vil meget gerne høre ris og ros fra både lærere, elever og andre interesserede omkring undervisningsmateriale såvel som hjemmeside. Send en mail til kontakt@gronvision.dk, hvis du har nogle kommentarer.

Vi glæder os til at høre fra dig.