Udvikling af webbaseret undervisning om klima og grøn teknologi
Viden forebygger frygt og viden giver grundlag for handling. Ved at udbrede kendskabet og interessen for klima og grøn teknologi blandt unge sikrer vi, at Danmark også i fremtiden kan være førende inden for udviklingen af bæredygtige energiteknologier. Et interaktivt undervisningsmiddel sætter eleven i centrum, og opfordrer denne til at handle, hvilket i sidste øger motivationen for læring.
Studenterorganisationen Grøn Vision, knyttet til Danmarks Tekniske Universitet og den grønne tænketank Concito er med støtte af Roskilde Festival Foreningen og i samarbejde med Roskilde Festival ved at udarbejde et tværfagligt og interaktivt undervisnings-website med fokus på samspillet i mellem naturvidenskabelig forskning, innovation, klima og bæredygtig udvikling og vi vil gerne involvere og benytte webplatform udviklet af DTU Learning Lab.
Materialet vil kunne bruges i det naturvidenskabelige grundforløb, hvor materialets emner vil inddrage to fag, som fx mat-fysik, fysik-naturgeografi og vil derved danne basis for en indledningen til de naturvidenskabelige fag, herunder en forklaring af naturvidenskabelig metodik i en klimamæssig kontekst.
Projektbeskrivelse
Materialet vil fra starten være tiltænkt internettet som medie og de unge som målgruppe. Materialet vil være sagligt og systematisk, men vil på de unges egne premisser formidle give en faglig ballast til forståelsen af klimaproblematikkens kompleksitet og – ikke mindst – muligheder og løsninger. Erfaring med tidligere udvikling af materiale siger os, at jo mere præcist materialet rammer ind i uddannelsernes lærerplaner og eksisterende fag, desto mere vil det blive brugt. Og jo mere tilgængeligt og umiddelbart appetitligt det er lavet, jo større chance for at de unge også tager det til sig. Interaktive og engagerende opgaver/forsøg vil derfor være en essentiel del af webmaterialet.
Materialet indeholder temaerne, vedvarende energiproduktion og forbrug, med mulighed for udbygning senere. Hvert emne behandles med flere vinkler:
- Korte tematiske introduktioner, der opridser de grundlæggende problemstillinger gennem faktabokse, eksempler og grafiske fremstillinger.
- Levende billeder, mindmaps, visuelle præsentationer af cases og andre virtuelle virkemidler, der illustrerer problemstillingen.
- Forsøg, opgaver og konkurrencer, der fagligt kan udfordre eleverne på en aktiverende og underholdende måde. Det er væsentligt at materialet er drevet af inspirerende og aktiverende opgaver/forsøg som understøtter det tematiske fokus.
- præsentationer af studerende, forskere og repræsentanter fra erhvervslivet som har udviklet bæredygtige og innovative løsninger.
- mobile applikationer som kan indgå som delelementer i undervisningen
- Virtuelle forum/idebank til idéudvikling og vidensdeling for eleverne. Det tætte samarbejde med Roskildefestival gør det muligt at udvikle og realisere nogle af elevernes gode ideer til Roskilde festivalen
Vi har brug for flere samarbejdspartnere
Vi har høje ambitioner og vil meget gerne samarbejde med interesserede gymnasier eller andre som ønsker at deltage i projektet. Vi har brug for hjælp til at udvikle projektet og til at afprøve materialet til skolestarten 2011.
Ved spørgsmål kontakt venligst:
Sebastian Krumhausen
Administrerende leder, Grøn Vision
Stud. M.Sc. Eng Design
Tlf: (+45) 40 85 06 43
E-mail: sk@gronvision.dk




